Produktion på planteskole Holstebro

– med Jiffy 7 briketter

Alle vore planter er produceret i tunnel drivhuse på vores planteskole Holstebro. Træerne sås i Maj måned, står indendørs ca. 12 måneder, hvorefter de flyttes ud til afhærdning mindst 3 måneder og de er klar til salg. Planterne står i luftbeskæringsbakker på lave borde, så rødderne ikke vokser ned i underlaget. Derved opnår man rodbeskæring i hele vækstsæsonen og en plante med mange finrødder der kan optage vand og næring til fortsat vækst.

Jiffy 7 Briketten sættes i en speciel bakke, en såkaldt luftbeskærinsbakke. Systemet er at relativt hurtigt efter udsåning beynder plantens rod at gro og den fortsætter ud gennem den lille pose omkring briketten. Når den kommer ud i fri luft vil den “brænde” af, hvorefter roden inden i briketten vil lave et forgreningspunkt, hvor planten igen gror videre fra. Dette fortsætter lige så længe planten står i luftbeskæringsbakken, hvilket betyder at briketten til sidst er fyldt med rødder med mange rodspidser. Efter udplantning vil rødderne kunne gro ud gennem brikettens side og ud i jorden. Derved sikres dannelsen af et symmetrisk rodsystem.

 

 

Udplantning

Udplantning foretages bedst fra juli til september, hvor rødderne står på spring til fortsat vækst på udplantningsstedet. Planter man på dette tidspunkt, når planterne at sætte rødderne ud i den omkring læggende jord. Derved kan planten bedre klare vinteren og står nu klar til en ny vækssæson med en god tilvækst. Udplantning kan foretages tidligere fra marts til maj, dog skal man ikke forvente samme tilvækst.

Plant med den finske planterør Pottiputki Herunder kan du se en billedserie, hvor jeg viser, hvordan man benytter et planterør. Det er et utrolig praktisk redskab. Du står helt oprejst, når du planter. Det er et ergonomisk redskab.

 

Brug piletasterne for at skifte mellem billederne.

website af atriumWeb ApS - Online markedsføring

Navigation